Programmet for 2019 former sig

 

Litteraturfestivalen 2019 løber af stablen d. 4 – 8 november og programmet er ved at tage form. Forfatter Maj-Britt Westi og illustrator Tove Krebs Lange, holder foredrag om Læsefidusen og læser højt til festivalsåbningen i Borren, Højbys idræts- og kulturhus. Danmarksmester i Poetry Slam, Lasse Nyholm Jensen, holder workshops i ungekulturhuset. Standup-komiker og storyteller, Valdemar Pustelnik, holder workshop på Odsherred Teater. Forfatterne Mette Finderup, Mette Vedsø, Emil Blichfeldt, Janne Teller samt illustrator og forfatter Anna Jacobina Jacobsen, holder foredrag om deres forfatterskaber på Aksen, Pakhuset og Gymnasiet. Teaterleder, Simon Vagn Jensen, inviterer til workshop om karakterarbejde på Odsherred Teater.